Prinsesser kan sagtens være seje


Når en lille babypige bliver født, bliver hun ofte kaldt en lille prinsesse. Hun bliver pakket ind i lyserødt tøj, og når hun vokser op, bliver hun pakket ind i vat, så hun ikke kommer noget til i den store verden. Der skulle jo nødig ske noget med den lille prinsesse. Sådan kan det i hvert fald gå til. Heldigvis er der også mange piger, der vokser op og bliver til stærke og seje kvinder. Prinsesser behøver nemlig ikke særbehandling og lyserødt tøj. Piger kan sagtens gøre de samme ting som drenge, og når det for eksempel handler om sport, så er der ikke noget i vejen for, at en pige kan dyrke sportsgrene så som fodbold eller boksning, der traditionelt betragtes som drengesportsgrene. Piger kan sagtens både være prinsesser og fodboldspillere.