Når fokus er på større muskelmasse

Styrketræning er de seneste mange år steget i popularitet. I dag styrketræner de fleste mænd i et eller andet omfang, omend det er de færreste der går så langt som til at udøve decideret bodybuilding. Muskelmasseoptimering er en hel videnskab i sig selv. Der er blevet forsket meget i, hvordan man mest effektivt opnår større muskler. Der er mange faktorer der spiller ind, og mange emner der skal berøres for at dække hele emnet. Her vil blot et enkelt af emnerne blive belyst, nemlig det optimale antal af sæt.

Det optimale antal sæt

Et sæt svarer inden for styrketræning til den samling af repetitioner, man kan tage uden at stoppe. Forskningen indikerer, at det mest effektive er at tage 4 sæt med 8-12 repetitioner i hvert sæt. Der er ved 4 sæt påvist en større effekt, end ved at tage 3 eller 5 sæt.