Det er vigtigt at holde pauser, og det er noget vi må holde fast i at gøre. Vi lever i en tid, hvor hele verden er på 24/7, og det betyder, at det er det enkelte individ, der klart og tydeligt må sætte sine egne grænser i forhold til, hvad man nu engang vil være med til, og hvad man har energien til. Vores dagligdag er fyldt op med pligter og opgaver, både når det kommer til jobbet , men i høj grad også i privatlivet, her er der også travlt, og mange ting skal laves og gøres. Men vi skal jo også huske at slappe af og lade vores batterier op, for ellers går det galt på den lange bane. Flere og flere danskere melder om søvnproblemer, at de har svært ved at falde ned og falde til ro, på grund af et alt for højt tempo i løbet af dagen. Det duer ikke, og det er noget, man skal tage alvorligt, og ændre på hvis man oplever tydelige stresssymptomer, som det ikke at kunne sove er.