Hvis man har behov for noget softwareudvikling, så skal man jo bruge en programmør. Hvis man er en mindre virksomhed har man formentlig ikke en programmør med de rette kompetencer inhouse, men så er der heldigvis hjælp at få udenfor virksomheden. Men man skal være virkeligt varsom og omhyggelig når man vælger hvem der skal stå for den ønskede softwareudvikling for det er noget der kan gå galt på SÅ mange måder! Der er jo ingen der får udviklet ny software for sjovs skyld, så det er jo fordi man har et erkendt behov der skal dækkes, at man overhovedet går i gang med projektet. En helt normal del af det med at der er et behov, er jo også at der er en rimelig eksakt deadline for hvornår det behov skal være dækket. Det vil i dette tilfælde sige, hvornår den nye software skal være færdig, gennemtestet og klar til at gå i drift.

Lav en plan og en kravspecifikation

Inden I overhovedet kontakter en programmør bør I nedsætte en lille gruppe, der får til opgave at lave en kravspecifikation, der så nøje som overhovedet muligt beskriver hvad det er I ønsker at opnå med jeres nye software. Hvis ikke dette tages meget alvorligt, så er det at man får noget der ligner de der skandale sager man kender fra offentlige systemer. Det er i øvrigt vigtigt at denne kravspecifikation er så gennemarbejdet at der ikke efterfølgende skal justeres i den når programmøren først er gået i gang.

Når I så kontakter en programmør, bør der laves en projektplan med deadlines og succeskriterier. Grunden til at programmøren skal være med i dette arbejde, er at han formentlig er den der er mest kompetent til at vurdere det reelle omfang af den beskrevne opgave. Der skal være deadlines undervejs, så I som kunde har mulighed for løbende at følge hvordan projektet skrider frem. Og der skal beskrives succeskriterier, således at programmøren ved hvad der skal til for at opgaven er løst. Ellers risikerer han at I som kunde aldrig bliver tilfredse, og manglende succeskriterier vil formentlig afspejle sig i den pris I får tilbudt.